Dørmand der er klar på at gøre en forskel

Bliv en del af noget større – måske du kan finde unikke muligheder her.

From bites to beats

Rivalen er en restaurant og cocktailbar, hvor vi torsdag, fredag og lørdag skruer op for beatet og holder den gode stemning kørende til kl. 2. Vores gæster nyder den gode mad og sætter gang i festen mens vores DJ’s leverer stemningen.

Vi søger en dørmand, der har lyst til at være med i vores dynamiske team og bidrage til gæsternes gode aften i vores unikke omgivelser på Flakhaven. Teamet, som du bliver en vigtig del af, brænder for Rivalen og ønsker at gøre stedet til Odenses absolutte it-sted. Gæsterne kan få lækker mad selv ud på de sene timer og stemningen er god – it’s a vibe.

Dine dørmandsvagter ligger naturligvis i vores sene åbningstimer på torsdage, fredage og lørdage.

Da Rivalen er en del af noget større i Morten Bang Invest, så har vi rige muligheder for at tilbyde dig andre opgaver alt efter dine interesser, erfaringer og drømme.

Vi hører altså både gerne fra dig, der kun ønsker vagter som dørmand og dig, der gerne vil være dørmand, og samtidig er åben for at arbejde med andre ting eller udvikle dig indenfor andre opgaver eller fagområder – måske læser du på en relevant uddannelse?

Imødekommende dørmand, der vil være en del af holdet og gøre en forskel

Det er et krav, at du har bestået dørmand- eller vagtkursus og kan godkendes af politiet. Har du erfaring er det en klar fordel, men vi hører også gerne fra dig, der ikke har erfaring endnu.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en myndig, imødekommende og professionel fremtoning, samt fremstår præsentabel.
  • Kan arbejde mindst 4-6 vagter pr. måned. (Primært natten til fredag, lørdag og søndag. Ca. 5-15 timer pr uge.).
  • Er dialogsøgende og konfliktnedtrappende.
  • Bidrager til gæsternes gode oplevelse gennem en hjælpsom og servicemindet indstilling.
  • Kan stå på egne ben og bevare overblikket i til tider pressede situationer.

Dertil er du en god kollega, der gerne vil være en del af fællesskabet på Rivalen, hvor vi hjælpes ad og i høj grad har fokus på service og den ekstra oplevelse for vores krævende gæster.

Du tilbydes et godt og fast job i en professionel virksomhed med gode forhold. Du får løn efter kvalifikationer og gode muligheder for at udvikle dig. 

Sådan bliver du en del af holdet

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kenneth Sørensen på telefon 23 24 50 19.

Og ansøg ved at skrive til job@rivalen.dk. Husk at vedhæfte CV og skrive om din interesse i at søge, skriv gerne ”dørmand” i emnefeltet. Ønsker du at høre om mulighederne for andre typer opgaver i koncernen, så husk at skrive det i din ansøgning.

Vi søger den rette dørmand til vores hold og kalder løbende til samtaler. Asættelsesforhold og opstart aftales nærmere ved en ansættelsesaftale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Rivalen - En del af noget større

Vi er en del af Morten Bang Invest koncernen, der også rummer ejendomsselskaber, investeringsrådgivning, håndværksvirksomhed og ejendomsadministration, samt Brasserie Bordeaux, Iscafé Nørregade, Ishuset Stige Ø, Iscafé Bogense, Lovely Loui, Konditori Petit og WeSocial – og koncernen vokser stadig. Du vil derfor møde mange kolleger på vores kontor og rundt omkring i virksomhederne og ikke mindst blive en del af den gode stemning, når vi et par gange om året samles alle ca. 160 medarbejdere til brag af firmafester.